Monday, July 31, 2006

Er statsministeren presset?

Er statsministeren presset?

Af Tommy Flugt

Statsministeren taler nu om dobbeltstandarder i et angreb på forfattere, erhvervsliv og medier.
Han synes der har været tale om principløshed og at virksomheder, forfattere eller medier ikke har forsvaret ytringsfriheden og pressefriheden i tilstrækkelig grad, lyder det fra regeringschefen om hans syn på Jyllands-Postens tegninger i Berlingske Tidende søndag.

Tilsyneladende står statsministeren og JP ret alene sammen mod de tre grupper, for hvorfor ellers komme med så vildt et indlæg. Er statsministeren presset?

Statsministeren konstaterer: - Forfattere og andre, der i den grad lever af ytringsfriheden, har jo svigtet i denne her sag.

Statsministeren fastslår: - De kan ikke lide Dansk Folkeparti, de kan ikke lide Jyllands-Posten, og de kan ikke lide regeringen. Og muligvis i den rækkefølge. På grund af et næsten had-forhold til disse tre faktorer, så kan de ikke få sig selv til at stå op og forsvare ytringsfriheden i denne sag. Så der er indført en dobbeltstandard.
Statsministeren langer ud: - Jeg synes virkelig, at der har været tale om en principløshed over en bred kam - og så er ingen nævnt, ingen glemt. Men det er noget, der har rakt fra brede kredse i erhvervslivet over til brede kredse i kultur- og medielivet, siger Anders Fogh Rasmussen, der specielt er ude med riven efter "det intellektuelle parnas" i og omkring PEN-klubben.
Som medlem af Dansk PEN synes jeg naturligvis også, det er en frygtelig situation landet er bragt i. Ingen tvivl om det. Det kan statsministeren ene og alene takke sin egen politik for og sit samarbejde med Dansk Folkeparti og avisen Jyllands-Posten, og skal vi ikke føje til: hans medvirken til den hadefulde danske indvandrerdebat. Og så naturligvis hans krigspolitik og vanvittige engagement i Irak og Afghanistan i samarbejde med præsident Bush. Dårligt image som landet nu lider under kommer jo ikke af sig selv. Der er årevis af handlinger bag og JPs provokatoriske tegninger var ikke årsagen, men dråben, der fik bægret til at flyde over.
Med hensyn til JPs tegninger, så anerkender jeg ikke statsministeren argumentation om at de handler om ytringsfrihed. Det var ren provokation – og jeg synes de er på linje med Dansk Folkepartis talen om kræftceller i det danske samfund eller Søren Krarups afvisning af syge flygtninge: De har brug for lægehjælp, men ikke statsborgerskab. Senest gentaget af en venstrekvinde, Britta Schall Holberg, i en tv-udsendelse i DR. På den måde gør man syge mennesker statsløse. Og bryder alle tidligere vedtagne konventioner og politik på området.
Her viser venstre sit sande ansigt. De er ikke så langt fra Dansk Folkepartis fremmedfjendske holdninger. De siver lige så stille og umærkeligt ind i udtalelserne fra venstre og statsministeren. Også i forklaringen på årsagen til den nuværende krise. Her er der også sammenfald i forklaringerne. Både Venstre og DF var ikke sene til at give muslimer i Danmark skylden. De har misinformeret, de er landsforrædere lød det. De bør udvises af landet og andre skingre toner.
Det er altså for galt. Først sviner, håner og provokerer JP med sine tegninger. Denne provokation ophøjes af statsministeren til en kamp for ytringsfriheden, da han opdager, hvad tegningerne har sat i værk: Et par afbrændte ambassader, talrige danske flag brændes af, omkring 20 døde som følge af protester, og et dansk brand, der ligger i ruiner. De, der ikke er med statsministeren, er imod ham (og hade-fulde). Og så er hele miseren danske muslimers egen skyld. En minoritet i det danske samfund er selv skyld i deres egne ulykker og i den danske stats problemer. Det er altså for galt. Men det ligner meget godt den politik, regeringschefen har ført hidtil: Siger et og gør noget andet. Det siger også noget om den mangelfulde regerings integrations politik. Og selvransagelse er der ikke meget af hos statsministeren. Det er alt sammen alle andres skyld.
Og ytringsfriheden? Hvorfor finder jeg ikke at sagen har noget med ytringsfrihed at gøre? Af den simple grund at det her handler om simpel og primitiv provokation af minoriteter – og sikkert også om at sælge aviser. Jeg er helt enig med Bob Simon, der var i Danmark for at samle materiale ind til en udsendelse i CBS’ 60 Minutes om sagen. Han sagde bl.a. ”Ytringsfriheden skal efter min mening bruges til at gå efter de store, efter de magtfulde, der kun kan rammes på denne måde. Ikke efter etniske eller religiøse minoriteter. Det er direkte usmageligt…Statsministeren stod over for valget mellem at lytte til en minoritetsgruppe eller at gå med folkestemningen og Danmarks største avis. Han valgte det sidste”. (Weekendavisen 24.02-2.03)
Det var det statsministeren gjorde. Det er skamfuldt. Og det er det værst tænkelige udgangspunkt for overhovedet at få løst denne konflikt og få genrejst vort image ude i verden. Statsminister Anders Fogh Rasmussen er ikke manden, der kan gøre det og slet ikke i samarbejde med Dansk Folkeparti. Et fortsat makkerskab mellem dem leder Danmark længere og længere ud på et sidespor. Må vi snart få en kraftfuld opposition. Og en ny regering.
I øvrigt mener jeg, at vi skal sende de danske soldater hjem fra Irak og Afghanistan snarest. Jo før des bedre. Og så fremover koncentrere dansk engagement til at være en fredelig og humanitær politik. Vi vil freden i Danmark sammen med alle fredelige folkeslag. Der er nok at tage fat på i denne ulige verden. Og også i Danmark.

Trykt i Debat, Venstrebladet 27.02.06